Beslutningsreferat fra bestyrelsesmøde d. 27. januar

1. Møde med LTK vedr. byggesagsbehandling

Bestyrelsen har aftalt et møde med LTK angående sagsbehandling af medlemmernes byggesager i grundejerforeningen. Dagsordenen for dette møde blev diskuteret.

2. Regnskab, budgetopfølgning og varmeregnskab

Regnskabet fra 60-årsfødselsdagen er afsluttet. Det vil blive offentliggjort til næste generalforsamling sammen med det øvrige regnskab.

3. Drift af fjernvarmeanlægget

a. Der er fortsat fugt i kælderen i nr. 78. Bestyrelsen har indhentet tilbud på ventilation fra NSKS.dk. Sagen følges op.

b. Fjernvarmeinteressegruppen har fremsat et ønske om køb af en fjernaflæsningsenhed. Bestyrelsen vil indhente priser og følge op på sagen.

c. Bestyrelsen vil undersøge pasningsaftalen i Holte Fjernvarme med henblik på at få den renskrevet.

d. Bestyrelsen  følger op på diskussionen om rørforsikring af de fælles rør.

e. Bestyrelsen er i gang med  at undersøge de nærmere forhold angående en telefon, der bruges i forbindelse med overvågning af fjernvarmenettet.

f. Bestyrelsen kontakter Holte fjernevarme ang. vedligeholdelsesplan og afskrivning.

g. Bestyrelsen vil undersøge muligheden for brug af  filtre (Bin-x) i stedet for kemikalier i fjernvarmeanlægget.

4. Grønne områder

a. Oprydning på stier efter stormene er afsluttet.

b. Ang. opretning af stier og bomme arbejder  bestyrelsen på sagen med hjælp fra en grundejer med professionel viden indenfor området.

c. Ang. hjulspor i græsplænen  vil disse blive udbedret af gartneren og Dansk autohjælp få tilsendt regningen.

d. Ang. vedligehold af borde ved legepladsen –  som der blev bevilget 10.000 kr. til ved forrige generalforsamling – vil borde-bænke-sæt blive bestilt til foråret. Bestyrelsen undersøger desuden muligeheden for at købe en ny bænk ved boulebanen.

e. Bestyrelsens “grønne mand” har købt og opsat nye skilte med legende børn, da disse var godt slidte.

5. Sociale aktiviteter i Åbrinken

a. Fastelavn vil blive afholdt v/ Marianne 31 og Ole 116.

b. Bestyrelsen tager teten på at afholde eller uddelegere sankthansbålet, så dette vil blive afholdt.

c. Bestyrelsen samarbejder med det nystiftede Kanolaug om at undersøge mulighederne for opbevaring af kanoer.

6. Asfaltering af Åbrinken

Det udredende arbejde fortsætter. Til næste generalforsamling skal der foreligge et færdigt tilbud, så grundejerne ved hvad der stemmes om.

7. Kommunikation

Follow-funktionen på hjemmesiden synes ikke at fungere optimalt, da nogle ikke modtager info-mails, når der slås nye posts op. Bestyrelsen følger op på sagen.

8. Eventuelt

Kommende bestyrelsesmøder:

Tirsdag d. 8. marts kl 20:00 i nr. 153 hos Mads

Onsdag d. 27. april kl. 20:00 i nr. 69 hos Rune

3 Comments on “Beslutningsreferat fra bestyrelsesmøde d. 27. januar

  1. Møde med LTK vedr. byggesagsbehandling:

    Jeg har fornylig indsendt en ansøgning om byggetilladelse vedrørende udskiftning af taget – stadig til skiferplader, men hævet af hensyn til forøgelse af isoleringen og dermed opfyldelse af kravene i bygningsreglementet. Efterfølgende troppede jeg op i forvaltningen, og havde en fin snak med en medarbejder.

    Jeg blev oplyst om, at årsagen til at der skal søges om byggetilladelse i en sådan situation alene er, at forhøjelse af taget kræver dispensation i forhold til servitutten fra 1954.
    Jeg fik også at vide, at sagesbehandlingstiden for en byggetilladelse er 3 måneder, men da det drejede sig om en dispensation, måtte jeg regne med længere tid!

    Vedr. sagsbehandlingstiden:
    I betragtning af, at servitutten der skal gives dispensation for nærmer sig 62 år (!) og at der p.t. ustandseligt sker tagudskiftninger i Åbrinken, er det svært forståeligt, at det skal tage mere end 3 måneder.

    Vedr. dispensationen:
    Da årsagen til kravet om dispensation er bestemmelser i bygningsreglementet, og da der gennem årene hyppigere og hyppigere foretages taghævninger – endda i mange forskellige varianter – burde det være et emne, som forvaltningen efter hånden har en fastlagt holdning til.

    Ovennævnte kan eventuelt bruges af bestyrelsen som eksempel på, hvorledes en bygningsejer i reservatet Åbrinken oplever byggesagsbehandlingen.

    • Hej Bent,
      Tusind tak for din historie. Det er rigtig godt for bestyrelsen at få kendskab til den slags eksempler. Dem kan vi bruge i vores kommunikation med kommunen. Mvh Nana

      • Kan I løfte sløret for, hvad der kom ud af mødet om byggesagsbehandling.
        Til orientering venter jeg stadig – her små tre måneder efter indsendelse af ansøgningen – på at få tilladelse til at hæve taget 11 cm.

Skriv en kommentar