Åbrinken er en rækkehusbebyggelse opført i 1954-56 af Johan Christensen & Søn. Den består af en hovedfærdselsåre, uden husnumre, og små – oftest blinde – sideveje til begge sider, hvorfra husene har adgang.
Bebyggelsen er speciel ved at alle husene vender samme vej. Hver sidevej har dermed hovedindgange på den ene side og havelåger på den anden.
I alt er der 193 huse, fordelt på to typer:
Beliggende i den sydlige ende (mod I.C. Modewegsvej). Der er 155 af disse huse. Størrelsen var oprindelig på 130 m2, men nogle er udvidet med tilbygninger og de største er på ca. 180 m2 i dag. De har numre fra 1 til 195.
Beliggende i den nordlige ende (mod Skodsborgvej). Der er 38 af disse huse. Størrelsen var oprindelig på 102 m2, men nogle er blevet udvidet, eller har udnyttet garagen til beboelse og er dermed blevet væsentlig større. De har numre fra 197 til 269.
God kontakt med naboerne gør de fleste problemer små. En sådan kontakt etableres bedst før eventuelle problemer melder sig.
Vi kan alle være med til at skabe en god stemning, f.eks. ved at byde nye naboer velkommen.
Stik også gerne en finger i jorden, f.eks. i forbindelse med:
– eller hvad der nu falder for. Foreningen har ingen faste regler om disse forhold. Der er tradition for at man taler med hinanden om dem.
En af Åbrinkens største forcer er at børn kan lege trygt især på de blinde stikveje. Det forudsætter naturligvis at vi er opmærksomme når vi kører ud og hjem.
Kommunen véd godt at bumpene på hovedvejen i Åbrinken er for høje. Det er åbenbart meget dyrt at gøre noget ved det.
Parkering bør ske uden at spærre for andre og så anden færdsel uhindret kan komme forbi. Det er ikke tilladt at parkere på vendepladser for enden af stikvejene.
Såfremt garagen udnyttes til beboelse, skal der på ejendommens nordside indrettes en parkeringsplads på grunden.