Gavlmurene i Åbrinken er opbygget af to murede vægge med hulrum imellem. For at fastholde formuren (den yderste væg) til bagmuren (den inderste væg) er der ved opførelsen indmuret såkaldte murbindere af metal mellem de to mure. Før 1969 blev der ikke anvendt korrosionsbestandige murbindere, hvilket medfører en høj risiko for gennemtæring af murbinderne, da en formur ofte bliver opfugtet på bagsiden ved fx slagregn på muren. Når et større antal murbindere er gennemtæret vil der være risiko for nedstyrtning af formuren, fx i tilfælde af kraftig vind (hvis vindretningen danner sug på gavlen) eller hvis der på anden vis “trækkes” i formuren.
Bestyrelsen kender til to medlemmer der har konstateret omfattende gennemtæring af murbindere i gavlen. Nedenstående billede viser en gennemtæret murbinder fra én af disse gavle. I begge tilfælde er gavlmurene blevet sikret ved indboring af nye, korrosionsbestandige murbindere.
Bestyrelsen opfordrer ejere af enderækkehuse til at få undersøgt deres gavlmure for tæring i murbinderne.
Mere info om problemet kan finde i denne folder: https://www.mur-tag.dk/fileadmin/user_upload/Editor/pdf/folder_murbinder.pdf

You must be logged in to post a comment.