Varme

Her på siden kan du læse om

  • Fyringssæsonen i Åbrinken
  • Varmeanlæggets opbygning
  • Aflæsning af varme
  • Tilbud på lukning af omløb til første sal
  • Hvordan man bruger varmeanlægget rigtigt
  • Hvis regningen ser urimelig ud

 

Fyringssæson

Åbrinkens fyringssæson går fra den 1. september til den 1. juni. Hvis man ønsker varme ud over denne periode, må man selv sørger for det, eventuelt ved hjælp af en elektrisk varmeblæser.

 

Varmeanlæggets opbygning – tegninger af røranlægget

Åbrinken får leveret fjernvarme fra Holte Fjernvarme. Fjernvarmen leveres i et “boilerrum” ved Åbrinken 195, hvorfra det fordeles til de enkelte huse via varmerør i ’ingeniørgangen’ under husene.

Oprindeligt var der er gulvvarme i badeværelset og radiatorer under vinduerne i de øvrige rum. Anlæggene i det enkelte hus blev oprindeligt tilsluttet i den inderste del af garagen. Siden opførelsen har mange husejere bygget huset om og inddraget den bageste del af garagen. Det betyder, at adgangen til tilslutningsstedet er ændret, så den typisk sker via en lem i gulvet på det sted, der svarer til inderst i den oprindelige garage. Det er også her, at varmemåleren sidder. Denne adgang må ikke blokeres, da foreningen skal kunne komme til rørene og måleren i forbindelse med vedligeholdelse, reparationer og andet.

Varmeledningerne er blevet udskiftet i 2008 og 2009.

I den forbindelse blev tilslutningen af samtlige huse også udskiftet. Opbygningen af den nye tilslutning fremgår af den principskitse, som kan ses her.

Skillepunktet mellem det fælles anlæg og den enkelte husejers anlæg er ved måleren.

Entreprenører, der ønsker at grave i vores område, skal rette henvendelse til ledningsregisteret LER (www.ler.dk), hvor man kan finde oplysninger om samtlige ledningsejere i området. Tegninger over fjernvarmerørene mellem husene er samlet i en zip-fil, som kan ses her. Bemærk, at den første fil (“Tegning 00”) indeholder en oversigt over hvilke tegninger, der dækker hvilke huse.

 

Aflæsning af varme

Varmeforbruget aflæses, når fyringssæsonen slutter. Måleren fjernaflæses og der skal kun undtagelsesvis ind for at tilse måleren, eksempelvis for at skifte batteri i måleren.

Aflæsningerne bliver samlet på en liste, og årets forbrug bliver beregnet og sammenlignet med forbrugene for de foregående år. Det gøres for at finde forbrug, der enten er steget voldsomt eller faldet voldsomt, eller som på anden måde skiller sig markant ud fra det forventede mønster. Forbrug, der skiller sig ud, bliver vurderet individuelt og korrigeret, hvis det skønnes nødvendigt, eksempelvis hvis en måler var gået i stå.

Fra og med fyringssæsonen 2011/2012 skifter grundejerforeningen afregningsprincip, således at en vis del (20%) af den totale varmeregning fordeles i henhold til den gennemstrømmede vandmængde, mens resten afregnes i henhold til forbrugte MWh. (Sæsonen 2011/12 er dog en “overgangssæson”, hvor det kun er 10% af varmeregningen der fordeles ud fra vandmængden.) Formålet er dels at tilpasse foreningens interne afregning til den afregning, som vores fjernvarmeleverandør, Holte Fjernvarme, bruger, og dels at øge incitamentet til, at alle får forbedret deres udnyttelse af anlægget, så vi på sigt kan spare penge.

 

Tilbud på lukning af omløb til første sal

Husene har fra gammel tid haft to “omløb” via rør, der sidder mellem den kolde og den varme side på radiatorerne i de to værelser på førstesalen ud mod haven. Det var nødvendigt for at kunne drive det gamle varmeanlæg rigtigt, men i dag er konsekvensen, der er løber en masse varmt vand rundt fra den varme til den kolde side uden at gøre anden gavn end at varme de lodrette rør i hjørnet af stuen op. Det vil normalt være uønsket i en del af året (april-maj) og overflødigt i resten af året. Desuden kan omløbet give anledning til “susen i rørene”.

Bestyrelsen har derfor fået skaffet et tilbud fra VVS-virksomheden Brinjolff Christensen & søn, som omfatter, at der installeres et ekstra sæt termostater ved siden af radiatorerne på førstesalen ud mod haven. Termostaterne er af en type, der måler temperaturen af det vand, der cirkulerer i rørene. Tilbuddet er nøjere beskrevet i nyhedsbrevet fra august 2009.

Man er selvfølgelig også velkommen til at benytte andre blikkenslagere, hvis man foretrækker det. Flere af foreningens beboere har haft gode erfaringer med firmaet “Rene’s VVS”, der ligger på Frederiksdalsvej. Bestyrelsen har også skaffet et tilbud fra denne virksomhed. Det er beskrevet i nyhedsrbrevet fra september 2011.

Bestyrelsen opfordrer kraftigt alle til at få monteret sådanne termostater. Erfaringen er, at det sparer penge på varmebudgettet, det fjerner susen i rørene, og så er man fri for de glohede stigrør i hjørnet af stuen i for- og sensommeren, hvor man ikke har brug for varmen.

Når først ventilerne er blevet installeret, skal de indstilles sådan, at rørene er lidt varmere end iskolde, når det er hård frost. Hvis det ikke er frostvejr, skal ventilerne være helt lukkede. Hvis en af radiatorerne i de store værelser er bare den mindste smule åben, kan ventilen på røret lukkes helt hele året rundt.

 

Nogle råd om at bruge varmeanlægget rigtigt

De nye målere kan vise varmeanlæggets “afkøling”, som er forskellen på den temperaturen på fjernvarmevandet, når man modtager det, og når det løber tilbage igen. Afkølingen viser noget om, hvor effektivt anlægget kører, og den skal være så høj som muligt. Ifølge Holte Fjernvarme kan afkølingen altid komme op på 20 grader eller mere, hvis varmeanlægget i huset ellers fungerer rigtigt. Hvis afkølingen ikke kan nå 20 grader, er der et eller andet andet i huset, hvor varmen “fuser rundt” uden at gøre gavn.

De normale “syndere” er:

  • Omløbene på første sal. Som nævnt ovenfor har alle Åbrinken-huse haft sådanne omløb fra gammel tid for at kunne drive det oprindelige varmeanlæg optimalt. Disse står mere eller mindre åbent i dag og gør, at der løber varmt vand direkte rundt i huset. Man kan nemt tjekke om man har problemer med dette ved at røre ved de to lodrette rør i hvert hjørne af stuen. Hvis alle rør er glohede, så løber der for meget vand gennem omløbene. (Nogle husejere er bange for at der kommer frostsprængninger, hvis man lukket helt for omløbene. Bestyrelsen har ikke hørt om dette problem i Åbrinken, men hvis man vil være på den helt-helt sikre side, kan man åbne en lille smule for omløbene, når det fryser. Man behøver ikke at åbne mere, end at man kan mærke, at røret bliver lidt varmere end iskoldt. Hvis man har varme på radiatorerne i de to stuer mod haven på førstesal, er det slet ikke nødvendigt at åbne for omløbene.)
  • Radiatorer uden termostater. Gammeldags ventiler står altid for højt, for lavt eller forkert. Resultatet er, at der løber for meget vand igennem radiatoren. Det samme gælder defekte termostater.
  • Gulvvarme uden termostater er også en stor varmesluger. Man får altid lukket for meget op for varmen, og man mærker det ikke rigtigt, fordi gulvet jo bare føles behageligt lunt.
  • Det kan også være et problem, hvis man åbner vinduet på badeværelset for at lufte ud, så den kolde luft rammer termostaten til radiatoren eller gulvvarmen. Det vil den til at lukke helt op, så der fosser varmt vand rundt i systemet. Husk at lukke på termostaten, inden der luftes ud, og luft ud kortvarigt, men med gennemtræk.
  • Varmtvandsbeholdere med varmespiral. Hvis termostaten står for højt, kan fjernvarmevandet ikke varme brugsvandet op, og resultatet er, at det varme fjernvarmevand “fosser” gennem vandvarmeren.
  • Man bør undgå kolde rum. Man risikerer, at varmen trækker fra de varme rum ind i de kolde rum, så radiatorerne i de varme rum også kommer til at varme de kolde rum op. Ideelt skal alle rum holdes på samme temperatur, og alle radiatorer skal stå ens. Hvis man vil holde nogle rum koldere end andre, er det vigtigt, at dørene til disse rum er lukkede. Hvis dette er problemet, kan man normalt mærke, at én af radiatorerne er brandvarm og de andre er lunkne. Hvis radiatorerne står rigtigt, skal de alle sammen være varme i hjørnet ved termostaten og mærkbart koldere i det modsatte hjørne.
  • Endelig kommer der megen kold luft ind ad de små trækhuller over vinduerne her i huset. Det er mere økonomisk at lufte ud ved at skabe gennemtræk, når der er behov for det.

Man kan heldigvis selv gøre meget for at undersøge anlægget og indstille det rigtigt, før man ringer efter sin VVS’er:

  1. Luk omløbene på førstesalen helt. (Som nævnt ovenfor, kan man, hvis man er bange for frostsprængninger, åbne en smule for omløbene, når det fryser. Man behøver ikke åbne mere, end at man kan mærke, at røret bliver en anelse lunkent.) Hvis radiatorerne i de to stuer mod syd på førstesaler er lukkede, skal rørene i stuen være (is-)kolde, når der er lukket for omløbene. Hvis radiatorerne i de to stuer er åbne, fordi stuerne bruges, kan man i øvrigt roligt lukke omløbene fuldstændigt hele året.
  2. Gå alle radiatorer i hele huset efter, og mærk på returrøret. Hvis det føles meget varmt på en radiator, er det et tegn på, at vandet farer lige igennem radiatoren, eventuelt fordi termostaten er i stykker, eller fordi radiatoren forsøger at varme nogle af de andre værelser op.
  3. Se, om alle radiatorer står (nogenlunde) ens. Hvis der er radiatorer, som skal stå lavere (i soveværelser o. lign.) skal døren til det værelse være lukket. Ellers vil man opleve, at radiatoren i det varme værelse skruer op og skruer op, fordi den også prøver at varme det kolde værelse op  Så hvis man har et arbejdsværelse, hvor radiatoren står på 3 og et soveværelse, hvor radiatoren står på 1, så vil radiatoren i soveværelset i praksis lukke helt, mens radiatoren i arbejdsværelset vil åbne helt, så den kan varme soveværelset op. Det vil i praksis betyde, at radiatoren i arbejdsværelset bliver for varm.
  4. Er der varmtvandsbeholder med kombivarme? Og hvordan er fjernvarmespiralen reguleret? Der skal være termostat på varmtvandsbeholderen, og den skal stilles, så den kan tage højde for, at fremløbstemperaturen en del af året er så lav som 45 – 55 grader her i Åbrinken. En indstilling på 4 har vist sig at passe meget godt for nogle returtemperaturventil, men det kan godt være et punkt, hvor man skal have hjælp af blikkenslageren.

Hvis dette ikke umiddelbart giver nogen ide om, hvad der kan være galt, har man yderligere to muligheder, som tager lidt længere tid, og hvor man skal bruge nogle af de mange data, som vores fjernvarmemålere registrerer:

  1. Man aflæser det øjeblikkelige flow (kubikmeter) på måleren. Flowet skal ligge på 10 – 50 l/min (liter pr minut). Hvis det ligger meget højere (måske 100 – 200 l/min), er der noget galt. Start med at lukke helt for omløbene, og aflæs så flowet igen. Hvis det er falde kraftigt, har man fundet årsagen. Ellers fortsætter man med at lukke for radiatorerne i huset en ad gangen. Aflæs flowet, hver gang en radiator lukkes, og se, hvornår det falder. Husk også at lukke for gulvvarmen, og slut med at lukke for vandvarmeren. På et eller andet tidspunkt vil flowet falde til 10 – 50 l/min, og så har man fundet årsagen. Det er nemlig den enhed, man sidst lukkede for. (Den hurtige metode er at lukke helt for alle termostater og se, om flowet falder til nul. Hvis flowet stadig er 100 – 200 l/min, så er der stadig en termostat et eller andet sted, som står åben, formodentligt fordi den er defekt.)
  2. Alternativt kan man prøve at holde øje med afkøling og gennemstrømning igennem nogen tid. Det bedste er, hvis man orker at aflæse gennemstrømningen hver dag i et par uger og meget gerne også samme ugedag hver uge i en hel fyringssæson. Det vil give en fornemmelse af, om gennemstrømningen er jævnt fordelt over ugen, eller om den varierer voldsomt fra hverdag til weekend. Man finder også ud af, om den varierer fra sommer til vinter. Dette siger noget om, hvor man skal lede efter årsagen: Hvis gennemstrømningen er høj om sommeren og lav om vinteren, så kunne det være en vandvarmer, hvor ventilen lukker, når fremløbstemperaturen bliver høj (midt om vinteren). Hvis gennemstrømningen er nogenlunde ens hele året, så kunne det være ventilerne på omløbene, der står for højt. Hvis gennemstrømningen varierer i løbet af ugen, så er det nok noget med brugsvaner, eksempelvis at man er hjemme i weekenden og lader dørene stå åbne osv.

Man kan læse mere i denne EON-folder med gode råd til at øge afkølingen.

 

Hvis regningen ser urimelig ud

Hvis en husejer mener, at varmeregningen er gal, og at måleren viser forkert, kan man bede om at få måleren undersøgt.

I så fald vil Holte Fjernvarme demontere måleren og sende den til “verifikation” på et godkendt prøvelaboratorium. Det koster nogle tusinde kroner, og det normale er, at grundejerforeningen betaler, hvis måleren er i uorden, mens grundejeren betaler, hvis måleren er i orden.

Al erfaring viser imidlertid, at målere meget sjældent går i stykker på en måde, så de viser for meget. Det vil normalt være meget bedre at starte med at følge med i forbruget, eksempelvis ved at aflæse måleren en gang månedligt (eller hyppigere, hvis man orker). Skriv MWh-forbruget ned, og husk at notere, hvis der er sket et eller andet, der kan påvirke varmeforbruget, eksempelvis langvarige rejser, overnattende gæster i en længere periode, besøg af blikkenslageren osv. Normalt vil dette gøre, at man bliver mere opmærksom på, hvad der bruger varme, så man kommer til at spare.

%d bloggers like this: