For de fleste har det betydning, at de har et godt forhold til deres naboer, og det gælder jo særligt, når vi bor så tæt, som vi gør her i Åbrinken. Mon ikke alle gerne vil være en god nabo? Når det ikke altid lykkes, kan det skyldes, at der er forskellig opfattelse af, hvad en god nabo er, eller måske er der blot noget, som man ikke lige har tænkt på?+
Nedenstående liste er derfor et forsøg på at hjælpe med at huske de ting, som man kan overveje for at være en god nabo. Har du forslag til yderligere punkter eller andre kommentarer, så skriv til bestyrelsen.
- Skal du have besøg af et større antal gæster:
- Informer de nærmeste naboer og genboer i god tid inden.
- Bed gæsterne parkere andre steder end foran naboernes huse.
- Vær særlig opmærksom på støjniveauet, når I opholder jer udendørs.
- Læs mere på Bolius.dk: Hvornår er det ok at larme?
- Skal du have besøg af håndværkere:
- Er der tale om et større projekt, så informer dine naboer på forhånd.
- Oplever du, at din nabo ikke er den gode nabo, du kunne ønske dig, så kunne du:
- Prøv at sætte dig i din nabos sted. Hvorfor de gør, som de gør? Det er jo formentlig ikke for at genere dig. Kunne du måske have så meget forståelse for deres situation, at du egentlig godt kunne leve med de gener, det giver dig?
- Tag en snak med naboen uden at anklage naboen, men fortæl naboen, hvad det er, der generer dig. Kom eventuelt med konkrete konstruktive forslag til hvilke ændringer, der ville kunne mindske de gener, du oplever.