Lækagen skal stoppes hurtigst muligt, så der ikke opstår for meget fugt og mulighed for varige skader. Kontakt døgnvagten hos Bentsen VVS tlf. tlf. 44 44 88 13.
Du skal være opmærksom på, at foreningen betaler regningen, hvis der er lækage på grundejerforenings vandforsyningsrør jf. vedtægterne (se nedenfor).
Er lækagen på grundejers del af hhv. varme- eller brugsvandsledning (jf. vedtægter), vil grundejeren selv skulle betale for at få lækagen udbedret. Foreningen kan gøre erstatningskrav gældende, hvis en større mængde varmt vand er strømmet ud fra fjernvarmesystemet.
Priser for Bentsen VVS’ døgnvagt: https://bentsenvvs.dk/ydelser/10-service–eftersyn/53-doegnvagt-4444-8813/
Lyngby-Taarbæk Forsyning (LTF) leverer vand til Åbrinken. Grundejerforeningen forestår endvidere vedligeholdelse og fornyelse af fælles vandledning fra det installationspunkt, hvor vandværkets vedligeholdelsespligt ophører, gennem bl.a. ingeniørgangen frem til (men ikke med) stophanen før vandmåleren i den enkelte beboelsesenhed. For enden af hver række er der placeret en stophane, som udgør et skillepunkt mellem LTFs anlæg og grundejerforeningens. Rørføringen fra og med stophanen før vandmåleren er den enkelte grundejers ansvar.
På havesiden ledes regnvandet fra tagene til en faskine på hver grund, mens regnvandet på vejsiden ledes til regnvandskloak. Tegninger over kloak kan findes på weblager.dk (detaljerede tegninger kan fremsøges på byggesagen for Åbrinken 1).