Husk generalforsamling 13. oktober kl. 19.00-22.30

I weekenden deler vi den officielle indkaldelse inkl. dagsorden ud til den nært forestående generalforsamling d. 13. oktober kl. 19.00-22.30. Bemærk at tidspunktet er rykket en halv time frem i forhold til tidligere annoncering. Det foregår i Teatersalen på Frilandsmuseet. Der er indgang via Højskolevej, som er en sidevej til Kongevejen. Se beliggenhed her: beliggenhed. Man kan parkere på hjørnet af Kongevejen og Højskolevej, hvorfra der er 5 minutters gang til Teatersalen.

Undervejs vil der blive serveret sandwich og drikkevarer. For at vi ikke får bestilt alt for mange sandwich, beder vi jer om at tilmelde jer arrangementet enten ved at sende en mail med husnummer og deltagerantal til bestyrelsen@aabrinken.dk  eller ved at udfylde blanketten nederst på indkaldelsen (som kommer i weekenden) og aflevere hos en af bestyrelsens medlemmer.

Som tidligere annonceret vil formandens beretning ikke blive læst op i sin helhed, men kort refereret i udvalgte bidder. Den samlede beretning vil blive husstandsomdelt umiddelbart før generalforsamlingen.

Vi håber at se alle husstande repræsenterede. På den måde får vi den bedste dialog om fælles anliggender i Åbrinken. Vi skal bl.a. snakke om forbedringer og dermed mulige besparelser i forhold til varmeforsyningen, trivsel i Åbrinken, mulighederne for at præge en kommende lokalplan og meget mere. Dertil kommer alle de forslag, som I stiller. Husk at der er deadline for at indsende forslag d. 5 oktober. Forslag sendes til bestyrelsen@aabrinken.dk eller afleveres hos en af bestyrelsens medlemmer (nr. 38, 69, 74, 153 eller 193).

Vel mødt 🙂

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s