Referat mm. fra GF
Referat fra generalforsamlingen omdeles i weekenden d. 4. – 5. februar sammen med regnskab og budget. Bestyrelsen beklager – og undskylder – den lange leveringstid på materialet.
Referat fra generalforsamlingen omdeles i weekenden d. 4. – 5. februar sammen med regnskab og budget. Bestyrelsen beklager – og undskylder – den lange leveringstid på materialet.
Onsdag d. 2. november afholdes årets generalforsamling – derfor her en forhåndsinvitation, så datoen kan komme i kalenderen.
Vi håber at medlemmerne vil møde talrigt op og allerhelst med en repræsentant fra hver husstand.
Generalforsamlingen er en lejlighed til at stille spørgsmål til og kommentere formandens beretning, der omdeles forudgående. Og det er her, at alle forslag indmeldt på forhånd, vil blive behandlet og stemt om. Der kan stilles forslag om stort som småt, blot skal de være konkrete og velunderbyggede. Der udsendes en skabelon til dette.
Generalforsamlingen er også en lejlighed til at opstille sit kandidatur til bestyrelsen. Alle bestyrelsesmedlemmer vælges for et år ad gangen, og dermed er alle på valg. Bestyrelsen opfordrer alle til at opstille, der gerne vil være med til at sætte retning for bestyrelsens arbejde, at præge dagligdagen i Åbrinken og/eller bare gerne vil tage en tørn.
Vel mødt, Bestyrelsen
Så er den her endelig – den længe ventede generalforsamling 🙂
Så kom og få et kig i det nye (gamle) selskabslokale og Høkeren ikke mindst, som vil servere en forfriskning i pausen.
Vi håber at alle kommer, og at de som ikke kan være med, har givet en fuldmagt til nogle af dem som kommer. Én fuldmagt pr husstand. Fuldmagten findes nederst i den omdelte indkaldelse.
Vi glæder os meget til at se jer alle til gode konstruktive snakke om vores fælles Åbrinken!
Årets generalforsamling afholdes som tidligere nævnt torsdag d. 18. november kl. 19.30.
Alle modtager indbydelse med dagsorden senest d. 4. november. Deadline for indsendelse af forslag er d. 10. november. Der følger en skabelon med til formulering af forslag i indbydelsen. Skabelonen kan også allerede nu hentes her på hjemmesiden under Generalforsamlinger.
Vi har tidligere meldt ud, at forsamlingen ville foregå i Geels Kirkesal. Dette er ændret til Selskabslokalet ved Brede Værk på I.C. Modewegsvej. Der er indgang ved porten til højre for hovedhuset og der vil være opsat skilte.
I pausen serveres en forfriskning!
Og husk nu: Det er virkelig vigtigt, at alle husstande forsøger at være repræsenteret. Det gælder små og store beslutninger som påvirker alles hverdag i Åbrinken. Så denne ene aften om året: Kom nu!! You can do it 🙂
Forventningsfulde hilsner
Bestyrelsen
PS. Der er tre flasker rødvin på højkant til den som vil tage referat under forsamlingen. Først til mølle… (skriv til bestyrelsen@aabrinken.dk)
Kære Åbrinkere
Det ser ud til at vi kan holde generalforsamling i år – det er fantastisk 🙂
Sæt kryds i kalenderen d. 18. november kl. 19.30!
Som altid er det vigtigt at prioritere at være med – også meget gerne de nytilflyttede, så vi får en bred repræsentation til både afstemninger og debatter.
Det kommer til at foregå i Geels Kirkesal.
Kære åbrinkere
Godt nytår!
Referatet fra generalforsamlingen 2019 er nu blevet lagt ind på hjemmesiden. Det kan endvidere downloades her: Referat ordinær generalforsamling 2019-11-28
Mange hilsner fra bestyrelsen
Så er beretningen fra bestyrelsen samt de indkomne forslag husstandsomdelt. Husk at give fuldmagt til en anden, hvis man ikke selv kan komme. Det er vigtigt at alle stemmer høres.
Vi ses på torsdag!
Husk at fjerne alle biler i Åbrinken i morgen torsdag d. 14. nov. kl 7-17.
Og så er indkaldelsen til årets generalforsamling nu omdelt og ligger i jeres postkasser 🙂
Mh Bestyrelsen
Om et par dage omdeles indkaldelse til generalforsamlingen, der som sagt afholdes d. 28. nov. I indkaldelsen er vedlagt en skabelon, som bestyrelsen anmoder alle, der vil stille et forslag, om at bruge (jf. begrundelse i indkaldelsen). Skabelonen findes på hjemmesiden under punktet Generalforsamlingen – 2019, men kan også downloades her: GF skabelon forslag
Bestyrelsen har tidligere meldt en dato ud for årets generalforsamling. Vi har været nødt til at udskyde en uge, således at generalforsamlingen afholdes d. 28. nov. kl 19 på Maskinmesterskolen (samme sted som de to forrige år). Der vil blive omdelt invitationer.
Vel mødt bestyrelsen 🙂
Kære Åbrinkere
På den ordinære Generalforsamling (GF) i november blev det vedtaget, at vi skulle holde varme på i Åbrinken hele året fremover. Der var dog udfordringer med at kunne redegøre for de reelle omkostninger hertil. Med de oplysninger vi havde dengang, blev det aftalt at vi ville holde varme på i 2019. Bestyrelsen kan derfor bekræfte, at der ikke vil blive lukket for (fjern-)varmen i sommermånederne i år. Vi har også fået bekræftet, at vi – undtagelsesvist – vil få samme udgift til de månedlige faste omkostninger i 2019 som for foregående år. Varmeleverandøren Holte Fjernvarme (HF) arbejder med en ny betalingsberegning for varmelevering, der med stor sandsynlig vil forhøje bl.a. den faste afgift, altså vores månedlige “grundbetaling”. Hertil kan komme justeringer for selve forbruget. Dette arbejde hos HF er endnu ikke færdigt, og vil først blive det efter sommerperioden.
På vores GF i november, blev det samtidigt vedtaget, at det skulle fremgå af vedtægterne, at der var varme på varmeanlægget hele året. Denne beslutning kunne dog ikke blive endelig, idet der var for få fremmødte. Derfor skulle en ekstraordinær generalforsamling (x-gf) afholdes inden årsskiftet. Denne x-gf måtte bestyrelsen tidligere udskyde til maj måned i år, da det fortsat ikke var muligt at kende de økonomiske konsekvenser af forslaget. Det er desværre fortsat situationen. Vi kan ikke før efter sommerferien påregne at en fastlæggelse af omkostningerne vil være aftalt hos vores varmeleverandør.
De oplysninger vi har fået fra HF gør det tydeligt, at vores udgifter til at holde varme på anlægget hele året vil stige væsentligt. Hermed menes væsentligt mere end de omkostninger der blev fremlagt på GF i november på ca. 700 kr/år/husstand.
Bestyrelsen finder derfor, at beslutningen om at indskrive helårsvarme i vedtægterne er foretaget på et uoplyst grundlag. Som følge heraf annullerer vi hermed den ekstraordinære generalforsamling omkring vedtægtsændringer for helårsvarme. Det er fortsat ikke muligt at kende de fremtidige omkostninger til helårsvarme.
Da vi forventer at omkostningerne til helårsvarme vil blive endeligt fastlagt af bestyrelsen for Holte Fjernvarme i august/september måned, vil vi oplyse medlemmerne om, at forslaget kan genfremsættes til beslutning på den kommende ordinære generalforsamling i Åbrinken til efteråret.
Men altså; der lukkes ikke for varmen i månederne juni-juli-august i år.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
You must be logged in to post a comment.