Foreningsaftale med YouSee vedr. TV og Internet

Åbrinken har i dag en foreningsaftale med YouSee vedr. rabat på TV-pakke. I forbindelse med Global Connects udrulning af fibernet har YouSee tilbudt at erstatte den eksisterende aftale vedr. TV-pakke med en foreningsaftale med Internet leveret via GlobalConnect. Aftalen vedr. internet vil være baseret på at alle som kan få lagt fiber ind af GlobalConnect betaler for minimum en 200/200-forbindelse til 249 kr./mdr. via grundejerforeningen. Undtaget herfra er dog dem der modtager arbejdsgiverbetalt internet via TDC Erhverv.

Den nuværende TV-aftale er i praksis frivillig, idet hver enkelt grundejer kan framelde denne (denne ret er lovbestemt), mens en internet-aftale vil være med tilslutningspligt (man kan ikke melde fra). Hvis en meget lille andel ikke ønsker at være del af aftalen, vil dette kunne løses ved deres andel af betaling deles mellem størstedelen (dvs. mindsteprisen vil blive lidt mere end 249). Denne aftale vil således kun være en fordel hvis tilslutningen er meget nær 100% (af dem i Global Connects område). Aftalen vil derudover give rabatter på YouSees TV-pakker leveret via fiber.

For at denne aftale er realistisk, kræver det derfor en enorm interesse fra Åbrinken, især dem der har valgt ikke at få lagt fiber ind i denne omgang. Samtidig kan aftalen også hurtigt lægges i skuffen hvis der er ganske få som er imod sådan en aftale.

Bestyrelsen vil derfor gerne høre fra 1) beboere som er IMOD en foreningsaftale på internet med tilslutningspligt ELLER 2) beboere som ikke har tilmeldt sig Global Connect-fiber, men alligevel er interesserede såfremt en aftale kommer i stand.

Aftalen med YouSee skulle selvfølgelig være betinget af at Global Connect genåbner for at få lagt fiber uden grave-gebyrer. Man er velkommen til at give sin mening tilkende via Probo (via formular eller opslagstavle) eller Facebook. Mails til bestyrelsen er som altid også velkomne. Derfra vil bestyrelsen vurderer om der er interesse for at gå videre med en aftale.

Aftalen vedr. TV-pakke kan opsiges af YouSee løbende med et varsel. Tilslutningen til denne er dalende og hvis YouSee opsiger denne aftale vil TV via Coax stige i pris. En aftale om internet vil være bindende i 3 år for begge parter og inkluderer rabatter på TV-pakker via fiber.

YouSee priser er som følger: