30. august 2016
Bestyrelsen har fået spørgsmål til den samlede pris for arbejderne i de to forslag vedrørende ny belægning, og om hvordan de skal betales. Derfor vil vi her præcisere udgifterne for den enkelte grundejer:
Forslag 1) vil blive betalt af et tilskud fra Lyngby-Taarbæk kommune, ca. 600.000 kr. Hertil betaler vi selvvalgt en mindre forbedring, yderligere ca. 112.000 kr af vore egne midler – penge foreningen allerede har. Derfor er der ikke behov for at opkræve ekstra beløb fra medlemmerne til dette projekt.
Forslag 2) vil ikke blive betalt af Lyngby-Taarbæk kommune, men de vil yde samme beløb til os i tilskud, som forslag 1) koster som standard. Forslag 2) koster derefter ca. 3.0 mio. kr. at gennemføre – penge vi ikke har. Derfor skal hvert medlem betale ca. 15.000 kr som et ekstraordinært bidrag. Som udgangspunkt skal beløbet betales nu, men kan vi på den kommende generalforsamling blive enige om at finansiere det over f. eks. 3 år, vil hvert medlem skulle afdrage ca. 500 kr/måned over de næste 3 år.
Begge forslags belægningstyper antages at have en levetid på ca. 15 år.
Det er stadig muligt at stemme (evt. omstemme) inden i morgen onsdag kl. 24.00. Stemmesedler kan printes via dette link: Valg af ny belægning 2016 med stemmeseddel.
Er der spørgsmål, er man meget velkommen til at kontakte bestyrelsen og meget gerne telefonisk fx til fmd Rune Jacobsen: 4035 4142. De øvrige bestyrelsesmedlemmers numre findes her på hjemmesiden under Om Åbrinken.