Opfølgning på lugtgener

Bestyrelsen har modtaget følgende svar fra forsyningen angående vores henvendelse om lugtgener efter brøndsugning:

Der er fællesledninger i Åbrinken. Det betyder, at regnvandsbrøndene også går på den ledning, hvor husstandenes spildevand går på. Når vejbrøndene bliver suget, og hvis der ikke kommer vand i den igen, vil det give lugtgener. Disse lugtgener kan også trække op i afløbene i husene, da de ligger så tæt på hovedledningen. Det kan kun afhjælpes ved, at der kommes vand i vejbrøndende.

Ud fra de tilbagemeldinger vi har fået på vores opfordring til at skrive, hvis man havde store gener, ser det ikke ud til at problemet er så stort længere. Bestyrelsen går derfor ikke umiddelbart videre med sagen. Såfremt nogle fortsat oplever lugtgener om 14 dage, må I gerne skrive dette til os. Og så kan vi håbe på et ordentligt regnskyl snarest 🙂