I forbindelse med den forestående renovering af fortove og kantsten – den første etape for renoveringen af vejarealet – vil bestyrelsen gøre opmærksom på, at der skal være ryddeligt langs skel til vejarealet. Det gælder både foran og bagved husene. Hvis kommunen ikke kan komme til fortove og kantsten, vil området blive sprunget over, og dette stykke vil ikke blive renoveret. Det er i alles interesse, at alle strækninger renoveres, hvor det er nødvendigt, og derfor anmoder vi kraftigt alle om at gå deres skel til det kommunale vejareal efter, for at sikre adgang til fortove og kantsten. Ved vendepladserne kan denne strækning være noget større end for de andre huse. Undlad venligst helt parkering på arbejdsområderne. Kommunen har lovet at melde en startdato ud i god tid, inden arbejdet starter. Bestyrelsen vil varsko beboerne, når vi kender denne dato.
“der skal være ryddeligt langs skel til vejarealet”
Betyder det, at der skal være ryddet for ukrudt m.m. indtil den enkelte matrikels skel mod offentligt areal – dvs. fortov, vej m.m.?
Nogen kunne måske have glæde af at vide hvor skellet går, både på indgangssiden – mod fortov – men ikke mindst i baghaverne.
Hej Bent,
Det er Rune der er inde i sagerne, så kontakt gerne ham for detaljer.