Åbrinkens Grundejerforening

Husk Åbrinken sommerfest på lørdag

Åbrinken sommerfest 31. august 2019 (!)
Mere hygge end nogensinde. Ingen tilmelding nødvendig.
I år er vi på plænen ned mod Mølleåen. Her er vi tæt på vores hjem, så vi kan gå til og fra og hente mad, trøjer, tæpper etc – og vi er tæt på boldbaner og legeplads.
Programmet er som følger:
Kl 14:30: fadølsanlægget ankommer og vi mødes alle og sætter foreningens tre telte op og rigger til med de nødvendige tæpper, borde, grille osv.  Der er saftevandspunch til børnene. Medbring evt en thermokande kaffe.
Kl 15:30 vi er sammen om at lave boldspilsturnering på plænen og hygge.
Kl 16:30 Surprise act for børn og barnlige sjæle!
Herefter går vi hjem og henter vores retter til buffetten. Og vi tænder op i grillene. Medbring noget til salatbordet og til dessertbordet.  Selvfølgelig behøver man ikke lave de helt store kokkerier til begge borde – men tag nok med til at din egen familie ville kunne blive mætte & tilfredse.
Kl 18:00 går vi til bords med en sang.
Næste dag mødes vi til teltnedtagning. Vi glæder os til at se jer
NB aflyses i tilfælde af kraftig regn.
Vel mødt festudvalget

Husk sommerfesten d. 26. august

Kære Åbrinkere

Det bliver indian summer og derfor selvfølgelig fantastisk vejr d. 26. august, hvor der er Åbrinken sommerfest ved spejderhytten på Bredevej. Invitationen er for længst sendt rundt, men her følger en reminder:

Det starter kl. 15 med hoppeborg, slush-ice, fadøl (mod betaling), snobrød mm. Lidt senere er der folkedans for børn og voksne og ved 18-tiden er grillene klar, hvor I griller jeres eget medbragte kød. I skal også medbringe enten salat (ulige husnumre) eller dessert (lige husnumre) til fællesbordet. Kl. 21 er der DJ, dans og fadøl!

Vi har brug for hjælp! Alle der har mulighed for at bære deres havebord og/eller stole over til spejderhytten vil blive taget imod med kyshånd. Ligeledes har vi brug for nogle pavilloner samt telte som børnene kan crashe i. Festudvalget går igang ved 10-tiden, så kom bare i løbet af formiddagen med borde/stole og pavilloner :). Giv meget gerne besked på 22 31 82 17, hvis du kan hjælpe med noget af ovenstående.

Sommerhilsner fra festudvalget

Åbrinken sommerfest 2017

Nu kommer den endelig – Åbrinkens sommerfest – d. 26. august kl. 15.00 og frem!

Download invitation her: Sommerfest 2017

Invitationen bliver også husstandsomdelt. Endvidere er der lavet en event på facebook for Åbrinkens gruppe. Meld jer meget gerne til der – andre tilmeldingsmuligheder fremgår af invitationen.

Det er gratis at deltage, men hver husstand skal medbringe diverse, som fremgår af invitationen.

Sæt et stort kryds i kalenderen!

🙂 🙂 🙂

Billeder fra Åbrinkens 60-års fødselsdag

Kære alle,

Bestyrelsen har modtaget en masse billeder, som kan bladres igennem i nedenstående galleri. Ligger I inde med flere billeder, der er værd at dele, send da gerne til martin.majlund@gmail.com

Vi glæder os til næste fest 🙂

Tak for en god jubilæumsfest

Kære alle
Tak for en dejlig dag/aften/nat. Det var skønt at se alle jer glade naboer til Åbrinkens 60 års jubilæum. Det var hele arbejdet værd.

Stor tak til alle jer der hjalp til før, under og efter festen.

Der står stadig nogle ting på plænen under den grønne pressenning. Det er vores fadølsanlæg, som bliver hentet i morgen, mandag. Der er desuden nogle glemte sager, lidt tøj, hårbøjle og et par kaffekander tilbage. Ligeledes under presenningen.

Tak for denne gang, vi ses nok i Åbrinken

Med venlig hilsen festudvalget Martin (40), Jakob (165) og Morten (74)

PS. Hvis I skulle finde på at holde havefest med plads til 390 spisende er her et par hint til hvad der kan være praktisk at have i baghånden:

Telt på 351 m2 (9x39m)

120 m lyskæder

75 m 400v kabel

150 m CEE kabel til nødbelysning

100 m forlængerledning

3 byggestrømstavler

8 flugtvejsskilte

5 brandslukkere

3 varmekanoner 2 stk 23 kW på gas og en el på 9 kW

20 kg gas

Fadølsanlæg

215 liter øl

200 flasker hjemmebrygget Åbrinken-øl

90 liter sodavand

800 paptallerkner

800 servietter

400 skeer

300 fyrfadslys

Massere af chips og slik

54 borde

En hoppeborg

En beredskabsplan godkendt af brandvæsenet

Alkoholbevilling eller deltagerkontrol (armbånd)

Og naturligvis 215 voksne og 115 børn mellem 4-18 år og at hav af børn under 4 som alle er glade og klar til fest.