Åbrinkens Grundejerforening i Brede

Helårsvarme

Ved sidste generalforsamling blev det vedtaget, at Åbrinken skal have helårsvarme. Imidlertid har det vist sig, at det regnestykke, der lå til grund for beslutningen, ikke holder helt. Der er dukket nogle uforudsete gamle rabataftaler op, der i sammenfald med Holte Fjernvarmes tarifomlægning fra årskiftet, gør helårsvarme relativt dyrere end først antaget. Bestyrelsen forhandler lige nu med Holte Fjernvarme om fremtidige rabatter. Indtil en aftale er faldet på plads, anbefales det at vente med at investere i udstyr, der kræver helårsvarme. Henvendelser herom bedes rettet til bestyrelsen@aabrinken.dk.
MVH bestyrelsen

eButler fungerer igen -opdateret 27/11

Hej alle brugere af eButler

Kamstrup har meddelt at de har fejl med at få varmemålerdata til eButler. De arbejder på at løse problemet.

Opdateret 27/11: Problemet er løst.

Mvh Morten

Opdateret dagsorden og formandens beretning til generalforsamling

Hermed en opdateret dagsorden (inkl. fuldmagt), formandens beretning samt forslag til afstemning på generalforsamlingen på torsdag den 22. november.

Samme skriv vil komme i postkasserne i løbet af weekenden.

Vel mødt!

GF november 2018

 

Valg til bestyrelsen på generalforsamlingen på torsdag den 22. november.

Kunne du tænke dig at arbejde for Åbrinken som bestyrelsesmedlem det næste år?

Alle er meget velkommen til at ringe til formanden Rune Jacobsen 40354142 og få mere at vide om arbejdet i bestyrelsen. Vi har valg til bestyrelsen på generalforsamlingen på torsdag i næste, og der er ledige pladser til besættelse. Lige nu er der absolut ikke ligevægt af kvinder og mænd i bestyrelsen,  hvorfor det vil være herligt, hvis nogle kvindelige kandidater kunne ”lokkes” til at stille op”.

NB: Husk i øvrigt at tilmelde dig/ jer til generalforsamlingen, hvis du vil have en sandwich til generalforsamlingen.

Indkaldelse til generalforsamling

I jeres postkasser ligger en indkaldelse til ordinær generalforsamling torsdag den 22. november 2018 kl. 19:00 – 22:30 i Teatersalen (lokale nr. 75) på Maskinmesterskolen, Gyrithe Lemches Vej 20, Lyngby.

Sammen med indkaldelsen har I også modtaget årsrapport for 2017/ 18 samt budget 2018/ 19.

Sættenissen har været på spil i Dagsordenspunkt 5: Afleveringsfrist for forslag til behandling på generalforsamling er naturligvis ikke den 3. oktober, men den 14. november.

Vi ser frem til et stort fremmøde.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

GF indkaldelse oktober 2018

 

Generalforsamling 2018

Årets generalforsamling i vores grundejerforening bliver torsdag den 22. november. Mere information følger…

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Manglende varme i forbindelse med skifte af Varmemåler

Da Kamstrup var forbi for at skifte energimålere, er der tilsyneladende en del steder hvor de ikke har åbnet for ventilerne igen. Hvis I ikke har varme, er det sandsynligvis årsagen.

I kan selv åbne for ventilerne. Håndtagene på ventilerne skal være parallelle med rørerene for at være åbne. De kan være stramme, men tag blot lidt hårdt fat hvis de er lukket. Alternativt kan i følge denne vejledning for brug af værktøj.

For lidt mere overblik over jeres installation, læs denne Vejledning

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget. I sidste ende er det godt hvis I lærer jeres egen VVS installation at kende, især hvis der sker et akut rørbrud. Der er historier i Åbrinken om rørbrud hvor beboerne ikke ved hvor der lukkes for vandet. Nu ved I nu hvor I lukker for vandtilførsel 😉

Tak til Bent Isager for gode vejledninger.

Information vedr. asfalt- og fortovsarbejde

Som man kan se, er kommunen sammen med grundejerforeningen i gang med at renovere veje og fortove i Åbrinken i øjeblikket. Bestyrelsen ønsker i den forbindelse at videregive diverse information om projektet.

Vedhæftet en skrivelse om status for projektet. En skrivelse, som i øvrigt også er at finde i jeres postkasse.

Information vedr. igangværende vejarbejde sept. 2018 – TRA-forslag – 3

Varme i Åbrinken

Der er så småt begyndt at komme varme i radiatorerne. Alt afhængig af hvor I bor i systemet og hvor stort varmebehovet er, vil der være forskel på hvornår I vil kunne mærke varmen.

Husk at kigge efter om I har en varmekilde (gulvarme, radiator, varmtvandsbeholder, etc.) der står meget åbent, så vandet løber for hurtigt igennem. Det er dyrt.
Kig på jeres nye fine måler og se om I har et fornuftigt forbrug. Fornuftigt betyder, at der løber mindre end 50 liter vand i timen [l/h] igennem måleren. Tryk på en af pilene på jeres måler til I kommer frem til dette skærmbillede:

Vandflow

Varme i Åbrinken på mandag

Kære alle

Til Info: Der kommer varme i Åbrinken på mandag.

Mvh Bestytelsen

Varmeopgørelser er klar ultimo september

Som tidligere udmeldt, er vi noget forsinkede med opgørelse af varmeregnskabet grundet omlægning af målere. Nu kan vi se målet, så I vil kunne forvente at få jeres opgørelser ultimo september måned.

Bestyrelsen beklager forsinkelsen. Næste år forventer vi, med de nye målere, at være på forkant.

Advarsel til beboerne i området Åbrinken

Det er desværre igen hændt, at personer har udgivet sig for håndværker og snydt en husstand i Åbrinken. Ved denne kedelige hændelse blev et større beløb hævet fra beboerens konto som betaling for “ingenting”.

Sagen er selvfølgelig politianmeldt. Politiet har gode spor at forfølge, herunder billeddokumentation. Meldingen lyder på, at 4 personer i en polsk indregistreret bil var deltagere i hændelsen. Mindst én af dem talte svensk.

Vi opfordrer til, at I holder øje med mistænkelige besøg hos beboere i Åbrinken, “sommerhåndværkere” o.l. der ikke udviser almindelig adfærd: Normale håndværkere tilbyder sjældent, at køre kunder til banken for at hæve penge til arbejder – der så oven i købet ikke udføres.