Åbrinkens Grundejerforening i Brede

Manglende omdeling til rækken nr 80-100

I går delte bestyrelsen en lille hilsen ud, men desværre har vores administrator fået printet for få eksemplarer, og derfor mangler rækken nr 80-100 at få. Det beklager vi selvfølgelig mange gange og vil rette op på fejlen snarest muligt.

Det omdelte består af bestyrelsens orientering fra året der gik, en orientering fra varmeudvalget, samt en hilsen fra vores administrator.

Glædelig jul til alle!

Træfældning på I.C. Modewegsvej

Nogle har måske undret sig over den omfattende træfældning på I.C. Modewegsvej for nylig. Det gjorde bestyrelsen og vi spurgte kommunen, hvad årsagen til fældningen af allétræerne var. Her kommer svaret:

“I december 2019 blev der udarbejdet en tilstandsvurdering af lindealléen på I.C. Modewegsvej. Denne vurdering viste, at lindetræet ud for Brede Børnehave, var rådden i stubben. Rådangrebet er højst sandsynligt forsaget af påkørselsskader, der dermed har forsaget revner i rodudløbene, hvorfor det var vigtigt at fælde den.

De 6 træer, der blev fældet i samme omgang, blev fældet grundet symptomer på angreb af svamp. Det var symptomer som udfald i kronerne samt barknekrose, der gjorde at vi valgte at fjerne de 6 træer.

Der er ikke planer om flere fældninger, da de øvrige træer vurderes sunde og raske, men vi følger selvfølgelig træernes udvikling/sundhed nøje.

I forbindelse med denne fældning, har vi ingen planer om genplantning. Ser man på selve betingelserne for trivsel og vækst af nyplantede træer i den eksisterende trærække, er der meget svære vækstbetingelser, bl.a. pga. manglende lys. De eksisterende trækroner hæmmer simpelthen for nye træers vækst, hvorfor det er formålsløst af efterplante på nuværende tidspunkt.”

Brændeovne i Åbrinken

Bestyrelsen har fået henvendelser om lugtgener fra brændeovne i Åbrinken, og vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at i henhold til den nye lokalplan har det siden 30. august 2018 ikke været tilladt at opføre skorstene på hverken hustype A eller B.

Vi henstiller til, at eksisterende brændeovnsejere sikrer sig, at deres brændeovne opfylder alle lovkrav herunder krav om filtre, samt at der anvendes fyringsmateriale, der er godkendt hertil.

Desuden kan vi gøre opmærksom på, at der kan klages til kommunen over gener fra brændeovne på https://www.ltk.dk/borger/miljoe-og-natur/roeg-stoev-stoej-og-lugt

Fejl i varmeregnskab

Det netop omdelte varmeregnskab har vist sig at være behæftet med fejl. Tak for alle henvendelserne omkring dette. Bestyrelsen tager sig af sagen.

God dag 🙂

Halloween

Bestyrelsen er blevet spurgt, om vi kunne foreslå nogle retninglinjer for Halloween i år. Det vil vi selvfølgelig gerne, og gør det i form af at henvise til Sundhedsstyrelsens anbefaling angående dette:

”Halloween og andre efterårsarrangementer

Ved Halloween og andre efterårsarrangementer bør I finde på andre aktiviteter end fakkeloptog, udklædningsfester og slikindsamling fra dør til dør, da det er arrangementer, der kan være forbundet med risiko for smittespredning. 

Forslag: Arranger en Halloween-fest for en mindre gruppe børn, der i forvejen ses ofte, fx nærmeste familie eller nærmeste venner. Erstat i år slikindsamling fra dør til dør med andre aktiviteter, som udhuling af græs-karhoveder, en udendørs skattejagt eller et klippe-klistre værksted med Halloweenpynt. Hvis I serverer slik, så sørg for at det er indpakket eller portionsanrettet.”

På facebook er det tidligere på måneden blevet foreslået, at “vi pynter godt op udendørs og laver fine græskar med lys, så vi kan gå en tur i mørket og nyde “uhyggen” uden slik, og så i stedet spise slik derhjemme“. Dette ligger fint inden for Sundhedsstyrelsens anbefaling, og synes at være en farbar vej. Så hermed en opfordring til at pynte op 🙂

Nyhedsbrev fra YouSee

Bestyelsen har modtaget nyhedsbrev fra YouSee. Noget om nogle ekstra kanaler ift. Corona. Brevet kan downloades her: Nyhedsbrev YouSee

Vedrørende bredbåndsnet og foreningsaftale med YouSee

Bestyrelsen har modtaget et nyhedsbrev fra YouSee, der fortæller lidt om de muligheder vi har, qua vores foreningsaftale med dem. Se brevet her: Internethastighed 300

Mange hilsner

Bestyrelsen 🙂

Invitation til Energimarkedsplads 2020

Kære Åbrinkere

Bestyrelsen har modtaget en invitation fra kommunen til en Energimarkedsplads. De skriver følgende om arrangementet:

Klimaet er på dagsordenen, og vi har arrangeret Energimarkedsplads 2020 for at give dig let adgang til viden om, hvad du kan gøre for at spare på energien og dermed spare både penge, CO2 og få et bedre indeklima i dit hus.

Arrangementet foregår den 25. februar 2020 kl. 18:30-21:00 Galaksen, Værløse Bymidte 48, 3500 Værløse.

Arrangementet bliver arrangeret i samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk, Egedal, Ballerup og Furesø Kommuner, og du vil møde lokale håndværkere, som kan udføre energibesparende tiltag i din bolig, ligesom vi fra kommunen vil være til stede. Særligt har vi inviterer Henrik N. Knudsen, forsker, Statens Byggeforskningsinstitut til at holde et inspirerende oplæg om, hvordan adfærden i huset påvirker energiforbruget og indeklimaet.

Du kan se det fulde program her: galaksen folder A5 311 – LT -Egedal_0 2. Der er ikke tilmelding, så tag din nabo under armen og kom til en informativ og hyggelig aften. Der serveres kaffe og kage, indtil der er spist op!

Husk Åbrinken sommerfest på lørdag

Åbrinken sommerfest 31. august 2019 (!)
Mere hygge end nogensinde. Ingen tilmelding nødvendig.
I år er vi på plænen ned mod Mølleåen. Her er vi tæt på vores hjem, så vi kan gå til og fra og hente mad, trøjer, tæpper etc – og vi er tæt på boldbaner og legeplads.
Programmet er som følger:
Kl 14:30: fadølsanlægget ankommer og vi mødes alle og sætter foreningens tre telte op og rigger til med de nødvendige tæpper, borde, grille osv.  Der er saftevandspunch til børnene. Medbring evt en thermokande kaffe.
Kl 15:30 vi er sammen om at lave boldspilsturnering på plænen og hygge.
Kl 16:30 Surprise act for børn og barnlige sjæle!
Herefter går vi hjem og henter vores retter til buffetten. Og vi tænder op i grillene. Medbring noget til salatbordet og til dessertbordet.  Selvfølgelig behøver man ikke lave de helt store kokkerier til begge borde – men tag nok med til at din egen familie ville kunne blive mætte & tilfredse.
Kl 18:00 går vi til bords med en sang.
Næste dag mødes vi til teltnedtagning. Vi glæder os til at se jer
NB aflyses i tilfælde af kraftig regn.
Vel mødt festudvalget

Husk Åbrinkens Loppemarked 25.aug

Husk at der en Loppemarked på plænen foran Bellini på søndag d. 25.aug kl. 13-16.

Der vil som altid være friskristet kaffe, kage, sjove aktiviteter, masser af legetøj og meget mere. Så kom og vær med 🙂 🙂 🙂

Overblik over foreningens værktøj

Kære Åbrinkere

Bestyrelsen forsøger at få et overblik over, hvor foreningens værktøj er. Flere efterspørger værktøjet, og vi har brug for at vide, hvem der opbevarer det. Ring derfor meget gerne til Nana: 22 31 82 17, hvis du har værktøj liggende. Så kan vi notere på hjemmesiden, hvem der har hvad.

Tak for hjælpen,

Bestyrelsen 🙂

På tirsdag går der folk rundt og registrerer

Åbrinkens lokalplansudvalg oplyser, at Rønnow arkitekter på tirsdag vil lave en registrering i Åbrinken med henblik på at udarbejde en bevaringsanalyse for kvarteret. Arbejdet skal bl.a. understøtte det igangværende arbejde med at udarbejde Åbrinkens forslag til en ny lokalplan. Arbejdet på tirsdag vil medføre, at der vil gå nogle arkitekter rundt i Åbrinken og tage noter samt fotografere.

I slutningen af næste uge vil bestyrelsen udsende et nyhedsbrev med information om de projekter, der har været i gang siden sidst – dvs. første halvår af 2017. Her vil I bl.a. kunne læse om status på lokalplansarbejdet og på asfalt- og fjernvarmearbejdet.

Midsommerhilsner fra bestyrelsen 🙂