Ny lækage i fjernvarmesystemet er FUNDET!
Kære beboere i Åbrinkens ulige numre 1-35 og lige numre: 2-10.
På grund af jeres store indsats lykkedes det at finde lækken.
Tak for hjælpen
Mvh. Bestyrelsen
Kære beboere i Åbrinkens ulige numre 1-35 og lige numre: 2-10.
På grund af jeres store indsats lykkedes det at finde lækken.
Tak for hjælpen
Mvh. Bestyrelsen
Kære beboere i Åbrinkens ulige numre 1-35 og lige numre: 2-10.
Der er konstateret en lækage i fjernvarmesystemet i et af jeres huse, eller i rørene i jeres område. Det drejer sig om ca. 200-300 liter i døgnet. Tabet af vand kan forårsage skade i jeres boliger og er en udgift for foreningen.
Vi ønsker, at lokalisere utætheden og beder jer om at kigge efter i ingeniørgangen og generelt være opmærksomme på fugt.
Det kan være en langvarig proces at finde utætheden, så vi prøver i første omgang med jeres hjælp. Det vedhæftede dokument beskriver en metode, som muligvis kan at afklare om utætheden er netop i din bolig. PDF-dokumentet kan med it-snilde udfyldes elektronisk. I må meget gerne sende jeres resultater til bestyrelsen bestyrelsen@aabrinken.dk
Vi ved at beskrivelsen kan være teknisk og hvis det ikke er muligt for jer at gennemføre selv, vil vi (bestyrelsen) gerne have en melding herom.
Tak for hjælpen
Mvh. Bestyrelsen
Vejledning i lækagesøgning i eget hus ved brug af Kamstrup varmemåler
Indbudte: Nuværende og evt. nye medlemmer af Åbrinkens kanolaug.
Tid: Lørdag den 5. maj 2018 kl.12.00
Sted: Arrangementet foregår ved
kanostativet der er opstillet ved legepladsen i Åbrinken.
Plan for dagen: Vi starter med generalforsamling og holder derefter
dåbsfest. Vi skal fejre at kanolauget er etableret, samt, at en ny kanosæson
står for døren. Kanoerne skal døbes. Bagefter er der åben grill, snobrød, øl
og sodavand. Nærmere info om festen kommer senere.
Dagsorden (til den forhåbentlig korte generalforsamling) ser således ud:
Hvis der er nogle af kanolaugets medlemmer, der har forslag til generalforsamlingen, skal disse mailes til Taus Thorsen på mail ttjsb@hotmail.com senest den 25. april.
Man skal have betalt kontingent for i år, for at være stemmeberettiget. Hvis dette er glemt, kan der rettes op på dette, ved at indbetale 150 kr. til foreningens konto i Arbejdernes Landsbank registreringsnummer 5366 Kontonummer 0248364.
Husk at skrive Navn, Adresse og Husnummer ved overførslen.
Hvis der er nogle i Åbrinken som endnu ikke er medlemmer af kanolauget, og ønsker dette, skal de skrive til: Maria Simonsgaard på mail: simonsgaard1@gmail.com
Vel mødt,
Åbrinkens kanolaugs bestyrelse
Taus Thorsen, Maria Simonsgaard, Nils-Erik Wandall, Palle Detlefsen og
Julie Bang
På Åbrinkens generalforsamling blev det aftalt, at bestyrelsen vil lægge eventuelle udkast til fælles høringssvar om den kommende lokalplan for Åbrinken her på hjemmesiden, som øvrige beboere kan tilslutte sig, hvis de ønsker at støtte høringssvaret.
En gruppe medlemmer af grundejerforeningen, med Vibeke Barkentin som pennefører, har skrevet et udkast til høringssvar til lokalplanen for Åbrinken – vedhæftet nedenfor.
Ændringsforslagene går i hovedsagen ud på:
– mere fleksibilitet ift. byggefeltet til vindfang og toilet/bad
– skure må placeres 30 cm og 60 cm fra skel – ikke som foreslået 1 meter
– mulighed for to tagvinduer i garagetaget – i stedet for kun ét
– mulighed for tagvinduer i vindfang og bad/toilet i stueetagen
– mulighed for tagvindue i garagen på type B-huse
– mulighed for tagpap og naturskiffer på taget – ikke kun skiffereternit
For at få en god dialog med forvaltningen, sendes udkastet inden borgermødet mandag d. 5 marts. Det endelige høringssvar sendes til forvaltningen 21. marts.”
Hvis du vil støtte dette høringssvar, skal du sende en mail til Vibeke Barkentin på Barkentin@privat.dk med dit navn og husnummer senest søndag d. 18. marts. På samme adresse er man også velkommen til at komme med forslag og spørgsmål. Hvis du synes, at nogle af forslagene er for vidtgående, kan du tilkendegive, at “Jeg støtter generelt høringssvaret som helhed, med undtagelse af forslag nr: ______________”. Efter 18. marts samler Vibeke alle bemærkninger til dette høringssvar og justerer efter behov og laver en oversigt til forvaltningen over de forslag, der ikke støttes af alle.
Bestyrelsen:
Alle beboere kan selvfølgelig sende et høringssvar til forvaltningen. Ovenstående høringssvar er ikke udtryk for bestyrelsens holdning. Ønsker man at benytte vores hjemmeside til profilering af et høringssvar, er man velkommen til at kontakte bestyrelsen for dette.
Fra årsskiftet har Grundejerforeningen indgået en ny foreningsaftale med YouSee, der bl.a. sikrer, at man kan få en bredbåndsløsning (Internet) gennem YouSee via antennekablet.
I den forbindelse, og hvis man sammenligner priser, skal vi gøre opmærksom på, at vi som forening, med You See’s egne ord, får en sikkerhedspakke med uden beregning:
“Med YouSee Bredbånd får du en prisvindende sikkerhedspakke, så kan du beskytte børnene online, surfe og shoppe sikkert på nettet og bruge netbank uden bekymringer på din pc, tablet og mobil.”
Tag det med i dine overvejelser, når du tænker ny bredbåndsforbindelse.
På vegne af bestyrelsen,
Rune Jacobsen
Alle medlemmer af ejerforeningen har netop modtaget et brev fra Lyngby-Taarbæk kommune vedr. måling af Radonindholdet i vores huse.
Bestyrelsen vil se opgaven som et fælles projekt. Vi har besluttet, at lade målinger foretage i 2-3 huse på foreningens regning. Herefter kan vi informere om resultaterne, samt om det skønnes, at vi alle bør sikre husene yderligere (tætne for gasarter – her Radon – stigende op fra undergrunden).
Medlemmer der ønsker at måle Radonindholdet i eget hus nu, er selvfølgelig velkommen hertil på individuel basis. Medlemmer der måtte vælge, at måle Radonindholdet på eget initiativ, eller måske allerede har fået det gjort, må meget gerne orientere bestyrelsen herom, så vores fælles datamateriale forbedres.
På vegne af bestyrelsen,
Rune Jacobsen
Åbrinken har som bekendt fået en ny aftale om levering af tv og bredbånd over vort fælles antennekabel fra årsskiftet. Aftalen er indgået med YouSee.
Der kan ses tv som tidligere via et pakkevalg af programmer. Standard er en Grundpakke der fortsat faktureres af administrator (den koster 182 kr pr. måned, inklusive 44,09 kr til Copydan/Coda). Tillægspakkerne vælger man selv senest d. 23. januar -, og meddeler YouSee dette. Dette gøres via det brev man nok har fået i sin postkasse, eller ved at ringe på tel. 7070 4124. YouSee fakturerer fremover tillægspakkerne direkte til brugeren.
Individuelt kan beboere i Åbrinken vælge en bredbåndsforbindelse over samme antenne kabel. Bredbånd kan nu vælges, selvom man ikke abonnerer på tv-signalet. Der kan leveres høje hastigheder for bredbånd, – op til 1.000Mb “download” hastighed. For bredbånd vælges også en “pakkeløsning” for hastigheder, og bredbånd afregnes altid direkte med forbrugeren.
Alle i Åbrinken med tilslutning til YouSee’s antennekabel, kan i en prøveperiode frem til d. 23. januar se alle tv-programmer i YouSee’s program. Vælger man en tillægspakke for tv vil denne efterfølgende blive faktureret direkte til brugeren. Der faktureres fra 1. januar 2018 for tillægspakkerne.
God fornøjelse!
Onsdag den 20/12 fra kl. 08:30 vil der blive lukket for varmen i hele Åbrinken. Vi forventer at operationen tager tre timer.
Vi beklager, naturligvis at der lukkes for varmen på denne kolde årstid. Der skal foretages, en nødvendig, udskiftning af en defekt varmeveksler i hovedcentralen, nr. 195. Vi håber I kan holde varmen.
Vi har endvidere den glædelige nyhed, at vores store lækage i den sydlige fjernvarmekreds er lokaliseret, og at der er ved at blive taget hånd om den.
Der arbejdes ufortrødent videre med opretning af kantstene og fortove på stikvejene. Lige nu er man i gang på vej tre på ulig side. Brolæggerne arbejder videre så længe de finder det forsvarligt mht. vejret. Husk at tage hensyn til passage på stamvejen i Åbrinken, når der parkeres på denne.
Flere af jer har forespurgt om kommunen er opmærksom på, at der skal gøres plads til sort asfalt på vejene. Kommunen blev gjort opmærksom på generalforsamlingens beslutning straks efter afholdelsen. Lyngby -Taarbæk kommune har derfor sikret, at der de seneste par uger har været arbejdet efter vort nye ønske. I praksis betyder dette, at kanterne hæves yderligere et par cm.
Vort ændrede ønske til belægningen har en omkostning. Der afventes tilbud fra kommunen på prissætning af sort asfalt. Når dette foreligger vender bestyrelsen tilbage til medlemmerne jf. beslutningen fra generalforsamlingen.
Vi kan hilse fra kommunen og sige, at henvendelser vedr. asfaltbelægning og i igangværende arbejder skal ske til bestyrelsen. Kommunen har fået flere henvendelser fra medlemmer vedr. vejarealet, og det kan kommunen ikke administrere, hverken som telefoniske henvendelser eller som mail, – så kontakt bestyrelsen i stedet for, hvis du vil spørge til arbejdet.
Årsag til nedbrud: Problemer med differenstrykket hos Holte Fjernvarme
Der er udfald på varmen i hele Åbrinken. Umiddelbart ser det ud til at være en fejl hos Holte Fjernvarme, men der arbejdes på sagen.
God mandag 😉
Asfalt, lokalplan, sommerfest, varme mv. Vigtige emner der skal træffes beslutninger om på generalforsamling d. 16. november kl. 19:00 på Gyrithe Lemches vej 20, LyngbyBeslutninger der vil have betydning de næste mange år frem!
Mød derfor talstærkt op. Vi bestiller sandwichs og vil gerne have en ide om hvor mange der kommer. Send derfor en mail eller aflevér en tilmeldingsseddel til bestyrelsen. bestyrelsen@aabrinken.dk. Tilmelding er dog ikke et krav for deltagelse. Vel mødt, vi ses til GF
Alternativt kan I aflevere en fuldmagt til jeres nabo der selvfølgelig deltager 😉
You must be logged in to post a comment.