Der er udfald på varmen i hele Åbrinken.
Der er udfald på varmen i hele Åbrinken. Umiddelbart ser det ud til at være en fejl hos Holte Fjernvarme, men der arbejdes på sagen.
God mandag 😉
Der er udfald på varmen i hele Åbrinken. Umiddelbart ser det ud til at være en fejl hos Holte Fjernvarme, men der arbejdes på sagen.
God mandag 😉
Asfalt, lokalplan, sommerfest, varme mv. Vigtige emner der skal træffes beslutninger om på generalforsamling d. 16. november kl. 19:00 på Gyrithe Lemches vej 20, LyngbyBeslutninger der vil have betydning de næste mange år frem!
Mød derfor talstærkt op. Vi bestiller sandwichs og vil gerne have en ide om hvor mange der kommer. Send derfor en mail eller aflevér en tilmeldingsseddel til bestyrelsen. bestyrelsen@aabrinken.dk. Tilmelding er dog ikke et krav for deltagelse. Vel mødt, vi ses til GF
Alternativt kan I aflevere en fuldmagt til jeres nabo der selvfølgelig deltager 😉
Lokalplanudvalget takker for et godt og konstruktivt møde i går i Geels Kirkesal om Åbrinkens fremtidige udvikling og lokalplan. Der var ca. 60 tilstede. For de der ikke var der eller gerne vil gense lokalplanudvalgets præsentation, kan den downloades her.
Brolæggerne har nu påbegyndt arbejdet i Åbrinken. Den første række er en prøverække. Herefter kommer der mere information om, hvor og hvornår der bliver arbejdet videre ned ad Åbrinken. Indtil videre arbejdes der derfor kun på den første række. Det er fortsat planen at sidevejene udbedres først, derefter stamvejen. Yderligere information kan fås hos formand Rune Jacobsen på tlf: 40 35 41 42.
Mvh Bestyrelsen
I forbindelse med den forestående renovering af fortove og kantsten – den første etape for renoveringen af vejarealet – vil bestyrelsen gøre opmærksom på, at der skal være ryddeligt langs skel til vejarealet. Det gælder både foran og bagved husene. Hvis kommunen ikke kan komme til fortove og kantsten, vil området blive sprunget over, og dette stykke vil ikke blive renoveret. Det er i alles interesse, at alle strækninger renoveres, hvor det er nødvendigt, og derfor anmoder vi kraftigt alle om at gå deres skel til det kommunale vejareal efter, for at sikre adgang til fortove og kantsten. Ved vendepladserne kan denne strækning være noget større end for de andre huse. Undlad venligst helt parkering på arbejdsområderne. Kommunen har lovet at melde en startdato ud i god tid, inden arbejdet starter. Bestyrelsen vil varsko beboerne, når vi kender denne dato.
I morgen, fredag den 15/9 vil der i en periode være lukket for fjernvarmen. Der skal udskiftes udstyr i varmecentralen, 78.De berørte huse er: Alle lige numre: 2-124 og ulige numre:1-87.
Så er datoen sat for årets generalforsamling. Det bliver d. 16. november kl 19.00.
Vi fortsætter succesen fra sidste år og afholder forsamlingen i den gamle teatersal på Frilandsmuseet – og serverer naturligvis sandwich i pausen 🙂
Mere information følger når vi nærmer os. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Kære Åbrinkere
Det bliver indian summer og derfor selvfølgelig fantastisk vejr d. 26. august, hvor der er Åbrinken sommerfest ved spejderhytten på Bredevej. Invitationen er for længst sendt rundt, men her følger en reminder:
Det starter kl. 15 med hoppeborg, slush-ice, fadøl (mod betaling), snobrød mm. Lidt senere er der folkedans for børn og voksne og ved 18-tiden er grillene klar, hvor I griller jeres eget medbragte kød. I skal også medbringe enten salat (ulige husnumre) eller dessert (lige husnumre) til fællesbordet. Kl. 21 er der DJ, dans og fadøl!
Vi har brug for hjælp! Alle der har mulighed for at bære deres havebord og/eller stole over til spejderhytten vil blive taget imod med kyshånd. Ligeledes har vi brug for nogle pavilloner samt telte som børnene kan crashe i. Festudvalget går igang ved 10-tiden, så kom bare i løbet af formiddagen med borde/stole og pavilloner :). Giv meget gerne besked på 22 31 82 17, hvis du kan hjælpe med noget af ovenstående.
Sommerhilsner fra festudvalget
Åbrinkens lokalplansudvalg oplyser, at Rønnow arkitekter på tirsdag vil lave en registrering i Åbrinken med henblik på at udarbejde en bevaringsanalyse for kvarteret. Arbejdet skal bl.a. understøtte det igangværende arbejde med at udarbejde Åbrinkens forslag til en ny lokalplan. Arbejdet på tirsdag vil medføre, at der vil gå nogle arkitekter rundt i Åbrinken og tage noter samt fotografere.
I slutningen af næste uge vil bestyrelsen udsende et nyhedsbrev med information om de projekter, der har været i gang siden sidst – dvs. første halvår af 2017. Her vil I bl.a. kunne læse om status på lokalplansarbejdet og på asfalt- og fjernvarmearbejdet.
Midsommerhilsner fra bestyrelsen 🙂
Kære Åbrinkere
Efterlysningen gav pote, der er fundet en midlertidig løsning, og Skt. Hans bliver til noget. (Vejrguderne synes oven i købet at være blevet os mildere stemt i mellemtiden.)
Bålet tændes kl. 21:30.
Bestyrelsen
You must be logged in to post a comment.