Husk ny beliggenhed for generalforsamlingen
Generalforsamlingen d. 13. oktober kl. 19.00 foregår i år i Teatersalen på Frilandsmuseet, Højskolevej 17-19. Der er indgang via Højskolevej og biler kan parkeres på hjørnet af Kongevejen og Højskolevej. Se kort her: beliggenhed (Teatersalen markeres af 1-tallet). Husk tilmelding til bestyrelsen@aabrinken.dk, hvis I vil sikre jer en sandwich.
Vi skal bl.a. diskutere muligheder for forbedret/billigere varmesystem, ny lokalplan (hvilke til- og ombygninger vil vi have i Åbrinken) og skal Åbrinken have et fælleshus – i så fald hvordan og hvorledes. Desuden er der kommet en række forslag fra medlemmerne herunder om vi skal pålægge hundeejere at holde deres hunde i snor på Åbrinkens område, om vi skal vælge fuld genopretning af alle kantsten og brønde i forbindelse med den nye vejbelægning, om vi skal vedtage at lave en rørfond så vi forsikrer os i forbindelse med rørbrud, om vi skal have et fællesrum til opbevaring af oprindelige elementer fx køkkener, døre mv. og om vi skal hyre en rådgiver i forbindelse med udarbejdelse af et Åbrinken udspil til ny lokalplan.
Som I kan se, er det helt afgørende, at alle husstande møder op og deltager i diskussionerne af disse vigtige og spændende emner. Ellers får vi ikke en repræsentativ dialog.
Vi ses på torsdag 🙂
Mange hilsner bestyrelsen
You must be logged in to post a comment.